Udsættelse af Thanksgiving 2017

12.10.2017
Grundet banens tilstand har vi besluttet at udsætte Thanksgiving 2017 til maj 2018. 

Når vi nærmere os foråret vil vi vende tilbage med tid og dato for arrangementet. 

Banen er lukket indtil mandag den 16.10

12.10.2017
Banen er desværre fortsat lukket.
Det vurderes mandag morgen om banen kan åbnes.

Banen er lukket onsdag den 11.10

10.10.2017
Hej allesammen

Banen er desværre fortsat lukket.

Banen er ikke nået at blive klar efter godt vejr søndag og mandag, og nu lover de ustadigt vejr. 

Jeg tager turen rundt igen i morgen og ser hvor meget regn der er kommet. Forhåbentligt ikke noget.

med venlig hilsen
Martin Sørensen, chefgreenkeeper

NORDEA åbne klubmesterskaber

03.10.2017
Nordeas åbne klubmesterskaber blev afviklet i weekenden fra hvid tee med 10 deltagere. 36 huller lørdag og 18 huller søndag.

Vinder blev Nicolai Aaqvist Gade Hansen i +23 efter de 54 huller med Christoffer Kjær Nissen, som runner up i præcis samme gode score.
Et stort tillykke til vinder og runner up med de flotte scores og samtidig tillykke til de 10, som under vekslende forhold stred sig igennem de 54 huller.

Glædeligt at se, at det var 2 af klubbens helt unge spillere, der trods pres undervejs fra de lidt ældre, kunne lade sig hylde.
 

Tøjekspertens Løvfaldsturnering 2017

27.09.2017
Lørdag den 7. oktober afholdes årets sidste klubturnering Tøjekspertens Løvfaldsturnering.

Løvfaldsturneringen afslutter vanen tro årets turneringssæson i FGC. På dagen spilles der parturnering; greensome stableford med gunstart og efter spillet, er der fællesspisning i Restaurant Spoon.

Tøjeksperten Fredericia er sponsor for turneringen og har sammensat et rigtig flot præmiebord.

I Greensome slår begge spillere ud fra teestedet og vælger derefter hvilken bold, de ønsker at spille videre med. Denne bold spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er valgt. Herefter skiftes spillerne til at slå (som i Foursome), og hullet spilles færdigt som i single Stableford. Reglerne for Stableford er gældende. Har parret brugt så mange slag, at der ikke er mulighed for at opnå point på hullet, skal bolden løftes.

Tilmelding fortages på Golfbox
Pris for deltagelse er kr. 200,- pr. person som inkluderer efterfølgende spisning.

Stort tillykke til årets aldersbestemteklubmestre

25.09.2017
Stort tillykke til årets aldersbestemte klubmestre. 

årets klubmestre:

Junior: Christoffer Kjær Nissen
Mid-age Herrer: Thomas Jensen
Mid-age Damer: Heidi Engelbrecht
Senior-Herrer: Niels Christian Hammelev
Senior-Damer: Birgit Bech
Veteran-Herrer: Egon Nielsen
Veteran- Damer: Maj-Britt Nielsen
Super Veteran Herrer: Niels Hage
Suåer Veteran Damer: Vita Skov Jensen

Ny dato for NORDEA ÅBNE KLUBMESTERSKABER

21.09.2017
Klubbens åbne klubmesterskaber som blev aflyst d. 16. og 17. september grundet banelukning, afvikles i stedet den 30. september og 1. oktober.
Tilmelding via Golfbox. Klik nedenfor:

https://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected=%7bCC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2%7d&language=1030&#/competition/1308570/info

Klubmesterskaber 2017

19.09.2017
FGC aldersbestemte klubmesterskaber 2017
September er over os, hvilke er ensbetydende med, at vi skal have kåret årets aldersbestemte klubmestre! 

Lørdag den 23. og søndag den 24. september afholdes årets aldersbestemte klubmesterskaber.

Klubmesterskaberne er åbne for alle medlemmer og man må endelig ikke holde sig tilbage bare fordi man ikke har et etcifret handicap.

Banen er fortsat lukket

17.09.2017
Vi har her til morgen været en tur ude og vurdere banens tilstand. Banen er desværre fortsat for våd til golfspil.

Vi beklager, banen genvurderes mandag morgen kl. 7:00

God søndag

Med venlig hilsen
Fredericia Golf Club

Baneåbning

16.09.2017
Der er en mulighed for at golfbanen åbner søndag kl. 12:00, men det afhænger af om der kommer mere regn lørdag og søndag.

Banens tilstand genvurderes søndag formiddag kl. 9:00.

Banelukningen opretholdes

12.09.2017
Vi desværre nødsaget til at opretholde banelukningen fredag 15. og lørdag d. 16. september. Banens tilstand genvurderes lørdag d. 16. september kl. 12:00.

Restaurant Spoon

08.09.2017
Vi beklager at måtte meddele, at Jane og Johnny har valgt at forlade FGC med udgangen af året. 

Jane og Johnny har lovet at servicere FGCs medlemmer og gæster på vanlig vis, indtil de fratræder.

Bestyrelsen takker for samarbejdet i de 5 år der er gået og ønsker Jane og Johnny alt godt fremover.

Bestyrelsen erkender, at en restaurant er vigtigt for klublivet og vores gæster, og vi vil derfor snarest indlede søgning samt annoncering med henblik på, at finde en ny forpagter således, at en sådan er på plads til sæsonstart 2018. 

Fredericia Golf Club
Bestyrelsen

Hole in one

04.09.2017
Hole in one - tillykke til Fie Skovdal fra Åreskov Golf Klub

Så kom årets 4. Hole in one.

Lørdag d. 2. september i forbindelse med Dansk Golf Unions oprykningsspil, slog Fie Skovdal drømmeslaget og lavede hole in one på hul 12.

02. sep  Fie Skovdal               hul 12
28. juli   Maj-Britt Nielsen   Hul 4
07. juli   Inga Engholm       Hul 12
08. maj  Heidi Engelbrecht  Hul 15

Clearing for nybegyndere

31.08.2017
Uge 38 er clearingsuge for alle klubbens nybegyndere.
Golf er mange ting, men også en udfordring, ikke mindst, når det begynder at blive koldt og mørkt.
Henvendt mod alle klubbens nybegyndere vil vi derfor slutte af med et tilbud til jer.
I hele uge 38 får I mulighed for at spille på par 3 banen sammen med en eller flere fra begynderudvalget.
I får derfor mulighed for at få de sidste underskrifter på jeres spillebevis og gå en clearingsrunde.
Spilletider vil blive offentliggjort på opslagstavlen, på klubben hjemmeside og på Facebook.
Så mød frem så I kan være klar til at spille på ”stor” bane resten af året og til en spændende sæson 2018 med alle de glæder og udfordringer, der følger med i golfspillet.

Resultat Pink Cup 2017

25.08.2017
Her er resultatet for Pink Cup Fredericia 2017
Der blev indsamlet kr. 25.461 i alt, hvilket er et rigtig godt resultat.
Dejligt at byen bakker op om turneringen, så der kunne præsenteres nogle flotte sponsorpræmier. 
Læs mere under ladies section nyheder.

Aflysning af Handelsbankens turnering d. 27. august

22.08.2017
Vi har desværre kun modtaget 10 tilmeldinger til Handelsbankens turnering søndag d. 27. august. Vi må nok desværre erkende, at vi har undervurderet effekten af Made In Denmark i Himmerland.
Golfklubben Lillebælt afholder en identisk Handelsbank turnering søndag d. 3. september, vi har lavet en aftale med Golfklubben Lillebælt om, at medlemmer af Fredericia Golf Club er velkommen til at deltage i denne turnering. E20 medlemmer betaler ikke greenfee i forbindelse med turneringen.
Tilmelding kan ske via følgende link:

Læ- og lynskur ved hul 5

15.08.2017
Vi kan med glæde meddele alle klubbens medlemmer og gæster at læ- og lynskuret ved hul 5 nu er færdigmonteret med lynafleder. Det betyder at skuret nu kan tages i brug i tilfælde af tordenvejr.   

Læ og lyn skuret ved hul 5 er opført af klubbens tirsdagsdrenge med økonomisk hjælp fra Fynske Bank Fonden.

Betingelser for en tællende EDS-score er bl.a. en godkendt markør.

14.08.2017
Der er opstået tvivl om, hvad en godkendt markør er, når en spiller vil
spille en EDS-runde og opnå en tællende score.
En godkendt markør efter reglerne i EGA-handicapsystemet vil sige, at det er
en person, der har et DGU-nummer.
Vil en spiller gerne spille en tællende EDS-runde og spilleren ønsker at have en markør
med på runden, som ikke har et DGU-nummer, så er det blot at henvende sig til formanden
for Regel- og handicapudvalget og få en eventuel dispensation.
Er tiden ikke til at indhente en dispensation, så spil runden alligevel med en markør, der ikke
har et DGU-nummer og kontakt bagefter formanden for Regel- og handicapudvalget for at få
godkendt markøren.

14. august 2017
Per Sørensen
Formand for
Regel- og handicapudvalget

Juniorgolf. Træning - kom og vær med!

10.08.2017
Til alle interesserede juniorer  6-17 år

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med golfspillet, er du velkommen til at komme til juniortræning resten af denne sæson HELT GRATIS.

Vi træner tirsdage kl. 16.10 til 17:00 i ugerne 32 – 41 i år 2017.
Dvs. første gang d. 8. august og sidste gang er d. 10. oktober 2017.

Vi har udstyr til låns.

Læs mere om Juniorgolf i Fredericia Golf Club og på klubbens hjemmeside:
 
www.fredericiagolfclub.dk/junior og på facebook www.facebook.com/fgc.junior

Er der spørgsmål, så ring til klubben på 7592 3033.
 
Med venlig hilsen
Juniorudvalget i Fredericia Golf Club

Par 3 Turnering lørdag d. 19. august

09.08.2017
OBS! Ændret tidspunkt pga. regelundervisningen kl. 13.00

Vi mødes i klubhuset kl. 08.30 og der er gunstart kl. 09.00.
Turneringen spilles som en Mexican Scramble. Turneringsudvalget har på forhånd sammensat hold. Turneringsregler vil blive gennemgået inden gunstart.

Der spilles over 18 huller på Par 3 bane. Der er plads til 36 deltagere i turneringen.
Matchen er åben for alle – både clearede og ikke clearede medlemmer.
Efter turneringen vil der være, præmieoverrækkelse i restaurant Spoon.

Turneringsfee er kr. 20 som betales på dagen. Turneringsfee går til præmier.
Tilmeldingsliste hænger på begynderudvalgets opslagstavle i bagrummet.

Senest tilmelding er mandag den 14. august.                        
 
Vel mødt.

Spil med dag d. 20. august

09.08.2017
Den 20. august afholder vi spil med dag i Fredericia Golf Club, og vi vil med denne e-mail opfordre alle klubbens medlemmer til at tage en ven eller bekendt med her ud, og gå 9 huller med vedkommende under hyggelige former. Det vil givetvis føre til flere nye medlemmer til gavn for os alle.
 
Turneringen afvikles som en hyggelig 9 huls texas scramble på 18 huls banen, hvor en ”ikke golfere” spiller sammen med en erfaren golfere.

Fra kl. 12:30 er der mulighed for introduktion til golf på driving range. Spil på 18 huls banen igangsættes kl. 13:30.
 
Dagene afsluttes med præmieoverrækkelse ca. kl. 17:00. Efter turneringen trækker vi lod om et gavekort til Restaurant Spoon på kr. 500,-.  
 
Tilmelding kan ske på e-mail til sekretariatet på c2VrcmVAZnJlZGVyaWNpYWdvbGZjbHViLmRr med angivelse af deltagernavne.
 
Vi glæder os til at se mange medlemmer og mange nye ansigter til en hyggelig eftermiddag i Fredericia Golf Club. 

Hole In One - Tillykke til Maj-Britt Nielsen og Inga Engholm 

31.07.2017
I juli måned er der lavet 2 hole in one på banen. 

Fredag d. 28. juli i forbindelse med ægteparturneringen, slog Maj-Britt Nielsen drømme slaget og lavede hole in one på hul 4.

Den 7. juli slog Inga Engholm ligeledes hendes golfbold direkte i hul på banens hul 12. 

Deres flotte præstation er selvfølgelig blevet belønnet med en flaske whisky.

Indeværende sæson har indtilvidere budt på 3 Hole in ones, som alle er lavet af kvindelige medlemmer:

28. juli   Maj-Britt Nielsen   Hul 4
07. juli   Inga Engholm       Hul 12
08. maj  Heidi Engelbrecht  Hul 15


Banemarkeringer

27.07.2017
Der er opstået snak i klubben omkring banemarkeringer og her kommer en forklaring på hvad det betyder når der står to markeringspæle tæt på hinanden.

To markeringspæle med ca. 40 cm mellemrum betyder at grænsen fortsætter i det uendelige.

Snakken i klubben er gået på at to lodrette tætstående pæle, betyder at her stopper fx. out of bounds. EN OUT OF BOUNDS GRÆNSE KAN IKKE PLUDSELIG OPHØRE. 

Ved spil af 5. hul er der to hvide pæle med en grøn retningspil der angiver at grænsen fortsætter i det uendelige. Tv. for green på hul 12 kan man ligeledes støde på out of bound grænse/linje markeret med dobbelt pæle.

På billedet herunder er et eksempel fra banens hul 5. 

Kom til Juniordag i Fredericia Golf Club

26.07.2017
Kom til Juniordag i Fredericia Golf Club
Fredag d. 4. august 2017 kl. 10-15
 
Som en del af den officielle Junioruge afholder Fredericia Golfclub en Juniordag  med masser af spændende aktiviteter for børn og deres forældre/bedsteforældre - så kom og vær med!
 
Juniordagen er et tilbud til alle interesserede børn og unge i alderen 5-17 år, som kunne tænke sig at prøve kræfter med den fantastiske sportsgren. 
Vi vil være klar med et sjovt program for dagen, hvor alle kan være med.
 
Program:
10.00 – 10.45          Velkomst og introduktion til golfspillet
10.45 – 12.30          Sjove aktiviteter
12.30 – 13.15           Frokost
13.15 – 14.45          Sjove aktiviteter
14.45 – 15.00          Kage og saftevand – tak for i dag
 
Så tilmeld dig og dine børn/børnebørn nu ved henvendelse til Martin Libak på mail PHNwYW4+bWxAZnJlZGVyaWNpYWdvbGZjbHViLmRrPC9zcGFuPg==  -  Tilmelding senest torsdag d. 3. august kl. 12.00
 
Vi har udstyr til alle børn/voksne, så medbring blot tøj efter vejret, sko der sidder fast, solcreme og godt humør.
 
Kunne du tænke dig at hjælpe på dagen, så send ligeledes en mail til Martin Libak.
 
Vi glæder os til at se jer til en sjov og spændende dag.
 
Vi mødes ved klubhuset.

26.07.2017
Der er opstået snak i klubben omkring banemarkeringer og her kommer en forklaring på hvad det betyder når der står to markeringspæle tæt på hinanden.

To tætte markeringspæle, angiver en grænse/linje ud i det uendelige.

Snakken i klubben i er gået på at to lodrette pæle, som står tæt sammen for enden af rækken af pæle, betyder at her stopper fx. out of bounds. EN OUT OF BOUNDS GRÆNSE KAN IKKE PLUDSELIG OPHØRE. En markering med dobbelt pæle angiver en grænse/linje ud det uendelige.
På billedet er et eksempel fra banens hul 5. Der står ligeledes i klubbens lokalregler at hul 6 er out of bound ved spil af hul 5. 

Tv. for green på hul 12 kan man også støde på out of bound grænse/linje som er markeret med dobbelt pæle.

Standerhejsning og Åbningsturnering

Årets åbningsturnering blev afviklet i det fine vejr som sponsor Juul havde bestilt. Efter turneringen med 124 deltagere var der fine præmier til Gant/Sebago tøj fra Juul til dagens vindere.

A rækken

1   Jan Krog / Yee Khai Mac 38 point

2   Carsten Nygaard Lund / Niklas Utzon Lund 38 point

3   Anne Flak / Gert Bøje Hansen 37 point

B rækken
1 Kurt Devantier / Søren Lind 38 point

2 Mette Kiel Jørgensen / Henrik Møller Jørgensen 35 point

3 Helle Kristjansen / Tom Kristjansen 34 point 

Nærmest hul
4:Vita Skov 246cm
8: Anne Flak 397 cm
12: Solveig Ting 46 cm
15: Martin Libak 108 cm



Billeder fra generalforsamlingen

Home Cup

Finalen i den traditionsrige Home Cup blev søndag afviklet i Fredericia Golf Club. Turneringen er spillet i puljer gennem hele sæsonen. 
Vinderne blev Maj-Britt og Kurt Nielsen, som i finalen slog Søren Eske Christensen og Per Mosegaard.
Opsamlingsturneringen blev vundet af Frank Lagoni.

Se billeder herunder

Nyt Galleri

Billeder fra Golfens Dag 2016

Billeder fra FGC generalforsamling 2015

Billede 1: Fynske Bank legat 2015 blev tildelt FGC veteranelite holdet.
Billede 2: Årets FGC Klubmestre
Billede 3: Årets FGC Foto 2015 fotograf Susanne Abildtrup Jacobsen