FGC Nyhedsbrev
Nr. 14
26. september 2012

Kære medlem


Efteråret er over os, hvilket tydeligt afspejler sig på vores mange løvfældende poppeltræer, som allerede i skrivende stund har smidt mange blade.
 
På trods af efteråret har vi forhåbentlig alle, i de kommende måneder, fortsat mange gode golfrunder i vente. 
 
Årets sidste klubturnering "Løvfaldsturneringen" afholdes d. 14. oktober og vi vil opfordre jer alle til at tilmelde sig denne hyggelige parturnering. 
 
I nyhedsbrev 14 herunder kan du læse om følgende punkter:

  • Korte informationer fra FGC
  • Tøjekspertens Løvfaldsturnering
  • Living+ messe 5 - 7 oktober
  • Arbejde på greens
  • Regionsmestre for region Jylland/Fyn
  • Tillykke til Inge Mouritzen

Korte informationer fra FGC

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling i Fredericia Golf Club afholdes den 21. november kl. 19:00 i Fredericia Idrætscenter.
Dagsorden for generalforsamlingen følger klubbens vedtægter, alle materialer angående generalforsamlingen udsendes senere.

Ændring af medlemskab for sæson 2013

Ændring af medlemskabstatus samt udmeldelse af Fredericia Golf Club skal ifølge klubbens vedtægter ske skiftligt til sekretariatet seneste fredag d. 30. november 2012.
 

Leje af Buggy

 

Alle fuldbetalende medlemmer af Fredercia Golf Club kan købe et buggykort gældende resten af sæsonen mod betaling af kr. 500,-. Kortet giver mulighed for ubegrænset leje af buggy resten af sæsonen så længe vejret tillader buggykørel på banen. 

Par 3 banen

Fuldt betalende medlemmer af FGC er altid velkomne til at invitere ikke-golfspillende gæster til at afprøve spillet GRATIS på klubbens træningsfaciliteter og eller 9-huls pay and play bane. Golfudstyr kan i forbindelse med prøvespil lånes gratis af klubben. En gæst ifølge med et FGC-medlem, kan benytte sig af tilbuddet én gang pr. sæson. For at holde styr på hvem og hvor mange, der benytter sig af denne ordning, er det vigtigt, at jeres gæster indskriver sig i greenfee bogen med navn og bemærkning "prøvespil på par 3 bane"


Tøj eksperten

Tøjeksperten´s Løvfaldsturnering

 
Løvfaldsturneringen, som afholdes d. 14. oktober, markerer afslutningen på turneringssæsonen i Fredericia Golf Club og i lighed med åbningen af sæsonen vil FGC og turneringsudvalget gerne markere det med en stor flot parturnering, hvor der spilles greensome stableford med gunstart og efterfølgende fællesspisning.
Tøjeksperten er sponsor for turneringen og har sammensat et spændende præmiebord.
 
I Greensome slår begge spillere ud fra teestedet, og vælger derefter hvilken bold, de ønsker at spiller videre med. Denne bold spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er valgt.
 
Herefter skiftes spillerne til at slå (som i Foursome), og hullet spilles færdigt som i single Stableford, og reglerne for Stableford er gældende.
 
Tilmelding til turneringen sker på Golfbox, det koster kr. 200,- pr. person at deltage. Prisen er inkluderer spisning.   

Living+ 5 - 7 oktober

 
Fra d. 5. til d. 7. oktober er Fredericia Golf Club repræsenteret på Living+ messen i MesseC
 
På messen står Fredericia Golf Club til rådighed med gode råd om, hvordan messens gæster kan komme igang med vores fantastisk sport Golf. Alle som besøger vores stand ved messen, tilbydes en GRATIS introduktion til golfsporten i uge 42.
 
Hvis du har lyst til at repræsenterer klubben på en eller flere af messedagene er du meget velkommen til at give besked i sekretariatet.

Arbejde på greens


I de seneste uger har Fredericia Golf Club haft besøg af 3 konsulenter, som uafhængigt af hinanden har tilset vores greens. Overordnet set har den intensive pleje af vores greens gennem 2012, skabt bedre levevilkår for de græs-kulturer som vores greens er opbygget med.


For at optimere forholdene, for vores greens til sæson 2013, vil vi her i efteråret arbejde intensivt med vores greens. Det vil sige, at der kan forventes arbejde på greens i de kommende uger, i form af enten prikning eller vertikalskæring. Arbejdet udføres således, at det forstyrrer spillet på banen så lidt som overhovedet muligt. Der kan, især om formiddagen, forekomme en enkelte provisorisk pin placering. Arbejdet vil altid blive udført fra hul 18 og
baglæns, således man som spiller kun bliver forstyrret en gang, på en golfrunde.


Kommende arbejdeplan for greens:

Uge: 38: Vertidræn med 12mm spyd.
Uge: 39: Vertikalskæring
Uge: 40: Vertidræn med 12mm spyd
Uge: 41: Afhængig af vejret vertikalskæring eller prikning.


Ovenstående plan er med forbehold.

Regionsmestre for region Jylland/Fyn

 
Nyt fra Arvy Knudsen angående regionsgolf

For første gang i Fredericia Golf Clubs historie, er et hold i Regionsgolf blevet mestre for Jylland/Fyn. Klubben har et par gange fået en 2. plads, men den 16. september 2012, vandt Veteran C holdet mesterskabet, på Kaj Lykke golfbanen i Bramming, ved at vinde 9/2 over Aarhus golfclubs Veteran hold. 

Regionsholdet har spillet 11, holdkampe på forskellige baner og vundet samtlige.

Danske Mestre!

Efter holdet søndag den 16. sep. spillede om Regions-mesterskabet (Jylland- Fyn) på Kaj Lykke banen i Bramming, hvor holdet vandt 9/2 over Aarhus Gk, så skulle holdet nu til Landsmesterskabet, som i år var henlagt til Midtsjællands GK. ved Holbæk.
Holdet skulle her spille mod de Sjællandske mestre fra  Dragsholm Golf Klub. Holdet måtte på dagen undvære  Jørgen Heidemann der desværre ikke kunne deltage, Arvy Knudsen overtog hans plads som 2. single og vi fik Hans Henrik Vasby med i mixedfour-some , holdopstillingen blev derefter:
 
Dame-single:        Else Toft
1. Single:             Palle Jørgensen
2. Single:             Arvy Knudsen   Capt.
3. Single:             Tommy Beck
Mix.fours.:            Karen M. Damm-Henrichsen
                           Hans Henrik Vasby
 
Det regnede hele dagen, banen var meget kuperet, men vi spillede som om det var vores hjemmebane og vandt samtlige singler. Kun vores foursome havde lidt problemer og tabte 3/2 i en tæt kamp.
Vi vandt med 8/3 over Dragsholm.
 
Efter modtagelse af pokal, gavekort, 3 bolde og en dejlig frokost kunne vi atter sætte kursen mod Fredericia, trætte men rigtig glade for et godt resultat, det havde vi ikke rigtig turdet tro på.  
Tak til samtlige 10 spillere som har deltaget på holdet i år, uden jer ingen mesterskab.
Med venlig golfhilsen Arvy Capt.

Tillykke til Inge Mouritzen

 
Inge Mouritzen fra Birkemose præsterede d. 2. september 2012 at lave en Hole In One på hul 12.
 
Inge Mouritzen kan fremover mindes hendes store præstation når hun besøger Fredericia Golf Club, idet hendes navn trykkes på klubbens Hole In One tavle. Herudover modtager Inge en flaske whiskey sponseret af Ballantines.
 
Med Inge Mouritzens Hole In One, er der gennem 2012 præsteret to Hole In One i Fredericia Golf Club begge på banens hul 12.