FGC Nyhedsbrev 
Nr. 13
3. september 2012

Kære Medlem


Kalenderen viser september og efteråret har derved allerede meldt sin ankomst, men forhåbentlig har vi alle, i de kommende måneder, fortsat mange gode golf-oplevelser i vente. I ønskes alle en god efterårs-sæson.

I nyhedsbrev 13 herunder kan du læse om følgende punkter:
  • Korte Informationer fra FGC

  • Nyt om projekt Ullerup Bæk

  • FGC Short Game Challenge 2012

  • Resultater fra Divisionsholdenes sidste matcher

  • FGC sportsgolf sæson 2012–13

  • Tillykke til Kurt og Iben

Korte Informationer fra FGC

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling i Fredericia Golf Club afholdes den 21. november kl. 19:00 i Fredericia Idrætscenter.

Dagsorden for generalforsamlingen følger klubbens vedtægter, alle materialer angående generalforsamlingen udsendes senere.

Ændring af medlemskab for sæson 2013

Ændring af medlemskabstatus samt udmeldelse af Fredericia Golf Club skal ifølge klubbens vedtægter ske skiftlig til sekretariatet seneste fredag d. 30. november 2012.


Cafeen lukker d. 31. august 2012

Fra og med den 1. september 2012 kan alle medlemmer frit bestille mad hos andre leverandører end Messe C. 


Medlemsfordele for fuldt betalende medlemmer


Leje Buggy

Alle fuldt betalende seniormedlemmer i FGC kan kvit og frit leje en buggy 2 gange pr. sæson. Bestilling af buggy sker via tidsbestilling på golfbox, afhentning af nøgle sker ved henvendelse til Shop Hole In One eller sekretariatet.  


Par 3 banen

Fuldt betalende medlemmer af FGC er altid velkomne til at invitere ikke-golfspillende gæster til at afprøve spillet GRATIS på klubbens træningsfaciliteter og eller 9-huls pay and play bane. Golfudstyr kan i forbindelse med prøvespil lånes gratis af klubben. En gæst ifølge med et FGC-medlem kan benytte sig af tilbuddet én gang pr. sæson. For at holde styr på hvem og hvor mange, der benytter sig af denne ordning, er det vigtigt, at jeres gæster indskriver sig i greenfee bogen med navn og bemærkning "prøvespil på par 3 bane".

Hjælpere søges 

Fredag den 14. september fra kl. 7.00 til 15:00 afholder Hudevad Arkitekerne A/S et stort golfarrangement ved Fredericia Golf Club. I skrivende stund har Hudevad meddelt at de bliver 108 personer til arrangementet, hvoraf 60 personer skal spille på 18 huls bane, de resterende 48 personer skal have en introduktion til golf og prøve golfspillet på vores 9 huls bane. 
 
For at sikre vores gæster en god oplevelse af Fredericia Golf Club har klubben brug for frivillige til arrangementet. Klubben har brug for personer til:
 
At hjælpe Sarah med introduktion af golf til "ikke golfere".
At assistere "ikke golfere" på par 3 banen.
At hjælpe serviceudvalget med morgenmad og frokost i klubhuset.
 
Hvis du har lyst til at være klubben behjælplig med afvikling af arrangementet, er du meget velkommen til at meddele det til sekretariatet.

Nyt om projekt Ullerup Bæk


Mange af jer har sikkert bemærket, at Fredericia Kommune de seneste par uger har arbejdet omkring Ullerup Bæk ved banens hul 12.
Arbejdet sker for at imødekomme vores ønske om vegetation på det foreløbigt vegetationsløse dige. Den manglende vegetation skyldes, at jorden er sur, og at jorden udtørrer meget hurtigt grundet kompakt beskaffenhed.
Fredericia Kommune har  etableret nogle prøvefelter med forskellige arter vegetation og jordforbedringsmidler på diget.


Idet der endnu ikke er etableret så meget vegetation på bunden og siderne af vandløbet, vurderer kommunen, at det endnu ikke er hensigtmæssigt at åbne fuldstændigt op for vandgennemstrømningen i det nye forløb af Ullerup Bæk. 

Dog er der nu etableret et rør gennem jordproppen, så der kommer en delstrøm af Ullerup Bæks vandføring gennem det nye forløb. Vandgennemstrømningen har nu (den 30. august) fungeret i 16 dage og har delvist renset den stillestående strækning i forhold til okker. 

Kommunen forventer projektet færdiggjort i løbet af 2013.
                          

FGC Short Game Challenge 2012                

Hele 43 % af en gennemsnitsgolfers slag på en runde er med putteren. Hvis man regner korte pitch, chip og bunkerslag med, er det over halvdelen af spillet som er Short Game.

Dansk Golf Union har udviklet en række øvelser, der tester og træner dig i det korte spil. Øvelserne benyttes af DGU's landsholdsspillere, der regelmæssigt gennemfører dem som træning eller for at teste deres niveau.

Short Game Challenge består af 8 forskellige øvelser indenfor det korte spil.


Jeg vil gerne hjælpe jer alle her i Fredericia Golf Club til at blive endnu bedre til det korte spil og derfor har jeg sammen med Anne-Grethe fra Shoppen stablet denne sjove turnering på benene.

Der vil i september måned blive afviklet flere ”turneringer”, hvor ALLE kan være med til at kæmpe om de flotte præmier og titlen som FGC Short Game Champion 2012.

Turneringen er opdelt i disse rækker:                Turneringen afvikles disse dage:

Elite                   hcp. +5,0 – 10,0                                                       Lørdag d. 8/9 kl. 10.00 – 12.00

A-række           hcp. 10,1 – 21,0                                            Onsdag d. 12/9 kl. 16.30 – 18.00


B-række           hcp. 21,1 – 36,0                                                       Fredag d. 21/9 kl. 15.00 -17.00

C-række           hcp. 36,1 – Alle                                                        Onsdag d. 26/9 kl. 16.30 – 18.30

Tilmeldingen foregår på Golfbox under ”klubturneringer” præcis som til en alm. turnering og det er tilladt at deltage i så mange turneringer som du har lyst, hvis du f.eks. mener du kan forbedre din score og chancerne for en præmie. Det koster 80,- kr. pr. person pr. gang at deltage og beløbet betales online ved tilmelding.

Sidste turnering afvikles fredag den 5. oktober fra 15.00 – ca. 18.00 og herefter vil der være præmieoverrækkelse og kåring af årets Short Game Champion i FGC.

Jeg glæder mig til at have nogle sjove, udfordrende og inspirerende timer sammen med jer.

(Af Sarah Abercromby)

Resultater fra Divisionsholdenes sidste matcher


1. div. damer


Lørdag d. 4. august mødte pigerne FH Århus i Mollerup. Pigerne vandt 6-3, foursomen vandt stort, 1 single vundet på hul 16, 1 tabt på hul 18 og en delt. Med sejren kunne pigerne kvalificere sig til oprykningsspillet, men det ville kræve en sejr på 9-0 over Odense, som pigerne mødte på hjemmebane søndag. Pigerne spillede en flot match og slutresultatet blev en sejr på 5-4. 

Vores foursome fik en skidt start og var 4 nede efter 6 huller. Men så vendte matchen og pigerne kæmpede sig godt tilbage, og efter hul 11 var matchen lige, og det endte med en sejr på 1-0 til vores foursome. Vi tabte 2 singler og vandt 1 single. Resultatet betyder, at Odense skal spille om oprykningsspil, medens vi må tage til takke med en 2. plads.

Skidt weekend for herrerne

3. division herrer


Lørdag 4. august skulle herrerene revanchere sidste rundes nederlag mod Sønderjylland. Desværre var vi ramt af ærgerlige afbud, der blev kæmpet bravt, men overmagten var desværre for stor. Efter 9 huller var vi klart bagud, og desværre lykkedes det kun foursomen at vinde deres match, resten blev tabt
klart.

Søndag skulle vi hjemme spille mod rækkens suveræne
tophold, Haderslev. Kravet var klart hvis vi skulle blive i rækken, der skulle en sejr til, da vi ikke forventede hjælp fra de andre hold i rækken.

Efter 9 huller var vi klart nede i 2 singler og foursomen, resten var tæt. Det lykkedes herrerne at få sig kæmpet tilbage, og med sejre i tre singler og deling i en lykkedes det desværre kun at dele matchen, et rigtigt flot resultat, men desværre ikke nok til at blive i rækken.


Flot kæmpet af et afbudsramt hold.

Til slut vil vi gerne sige tusind tak for opbakningen fra
de medlemmer, der var ude at kigge og støtte op omkring holdene. Også en tak for hjælpen til vores caddier.

Af eliteudvalget Clavs, Kurt og Maj-Britt

FGC sportsgolf sæson 2012–13

Gør golf til en sport – lav fysisk træning direkte målrettet mod golf!

Træn din krop og opnå bedre timing, smidighed, stabilitet, styrke og kondition

Du undgår lettere skader og er bedre i stand til at forbedre dit golfspil

Med disse overskrifter vil vi gerne byde velkommen til en ny sæson for FGC sportsgolfere.

Træningen foregår på Skansevejens Skole, idrætshallen kl. 17 til 19 på tirsdage.

Vi starter træningen tirsdag d. 23. oktober, og vi er der ca. et kvarter før til omklædning i de gode omklæd-nings og badefaciliteter, så vi er klar til opvarmningen præcis kl. 17,00. Der er ikke dresscode, men sørg for løsthængende behageligt gymnastik tøj og indendørs
sportssko.


Træningen foregår på den måde, at vi først varmer grundigt op i alle muskelgrupper i ca. 45 min. Derefter deler vi os op parvis på 10 – 12 stationer, hvor vi roterer rundt og træner golfrelateret med forskellige redskabsøvelser i ca. 45 min. Til sidst den vigtige afspænding af musklerne i ca. 20 min. Der er indlagt små puste ud og drikke vand pauser på et par minutter.

Instruktører på sportsgolf: Rigmor Toft står primært for opvarmning og afspænding, med Kirsten Kobborg som afløser. Gert Reinholt står for redskabstræning og golføvelser.

Instruktørerne har et håb om at involvere FGCs pro Sarah Abercromby i vores sportsgolf.

Bag efter træningen er der hyggeligt samvær og opfyldning af væskedepoter for dem der har tid og lyst J Vi afholder også 2 - 3 sociale spise-sammen arrangementer hen over sæsonen.

Der trænes i alt 18 uger med start i uge 43 og afsluttes i uge 12 sidst i marts 2013, der er ikke sportsgolf træning i ugerne 51 og 52 2012 samt uge 7 2013.

Hele denne herlighed koster kun 350 kr. pro persona, mindre end 20 kr. pr. træningsaften. Tilmeldingen foregår som noget nyt via Golfbox, find aktiviteten i klub-kalenderen og tilmeld dig. Tilmeldingen åbner på Golfbox lige efter den 12. september og sidste frist er fredag d. 12. oktober. Betalingen foregår på den måde at FGCs sekretariat sender en faktura til alle deltagere i starten af oktober.

Vi kan kun være 36 deltagere i hallen og sidste års deltagere (22 – 24 stk.) har fået lov til forhånds tilmelding og vil stå på tilmeldingslisten i Golfbox når den åbnes
for alle i FGC. Vi tror på der er omkring 14 – 16 ledige pladser op til maks. Kapacitet. Vi vil oprette en venteliste, da der altid er et vist -frafald efter de første par uger.

Tillykke til Kurt og Iben


De åbne klubmesterskaber blev afviklet i weekenden med en skuffende deltagelse på kun 13 spillere, 3 damer og 10 herrer. 


Vejret viste sig ikke fra den bedste side. Lørdag blev samtlige 36 huller afviklet i regnvejr, og også torden blandede sig, så spillerne måtte kaldes i klubhuset og afvente, at tordenvejret drev over, og greens igen var til at putte på. Søndagens vejr bød også på kraftig regn, men solen kiggede også forbi indimellem.

Trods det dårlige vejr blev der begge dage spillet flot golf. Herrerækken blev vundet af Kurt Nielsen efter 2 omspils-huller. Runner up blev sidste års klubmester, Mads
Jørgensen. Også i damerækken måtte der omspil til, og her vandt Iben Sass Hvass efter 2 omspilshuller. Runner up blev sidste års klubmester, Camilla Nielsen.
(Af Eliteudvalget)