FGC Nyhedsbrev
Nr. 12
2. august 2012

Kære medlem 

Vi håber, I nyder sommeren, selvom vi vel vejrmæssigt godt kunne tåle et par grader mere.

I nyhedsbrev 12 herunder kan du læse om følgende punkter:

  • Begyndergolf i FGC
  • Problemer med vores nye hjemmeside
  • Husk Tøjekspertens fest og fødselsdagsturnering 2012
  • Information om vores bane
  • Nyt fra Eliten
  • Nyt fra vores pro Sarah Abercromby 

Begyndergolf sensommer 2012


Har din nabo, eller kender du nogen, som har lyst til at prøve kræfter med golfspillet? 

Fredericia Golf Club tilbyder med start i august 2012 alle nysgerrige en introduktion til sporten.

Vores introduktionsforløb giver alle, uanset alder og form, mulighed for at stifte bekendtskab til spillets mange finesser. 

Deltagelse i et introduktionsforløb ved Fredericia Golf Club er en fantastisk måde at afprøve, om golf er noget for dig. I sensommeren 2012 kan man deltage i vores begynderforløb på to forskellige måder, enten et 6 ugers løbende kursus startende den 8. august eller et weekendkursus fra d. 25. til d. 26. august.

Det koster kr. 1.400,- at deltage. Prisen inkluderer prøvemedlemskab for resten af 2012.

Ønsker du at prøve kræfter med golfspillet, kan tilmelding fortages til Fredericia Golf Club på telefon 75 92 30 33 eller e-mail bWFpbEBmcmVkZXJpY2lhZ29sZmNsdWIuZGs=

På vores hjemmeside www.fredericiagolfclub.dk kan du læse meget mere om Fredericia Golf Club og om vores begynderforløb.

Ny hjemmeside


Som mange medlemmer allerede har opdaget, har Fredericia Golf Club fået ny hjemmeside.

Vores nye hjemmeside mangler fortsat lidt finpudsning. Klubbens udvalg, klubber i klubben og sekretariat arbejder for tiden løbende med at opdatere sidens tekster og grafik.

Flere medlemmer har henvendt sig til sekretariatet angående problemer med at komme ind på klubbens nye hjemmeside www.fredericiagolflclub.dk. For at afhjælpe udfordringerne med den nye hjemmeside har vi udarbejdet en lille vejledning, som forhåbentlig kan være med til at løse problemerne.

Klik her for at læse vejledningen  


Undervisning i redigering af hjemmeside:

Klubben afholder i august måned 2 undervisningsaftener i brug af vores nye hjemmeside. De 2 aftener er forbeholdt KIK-medlemmer eller udvalgsmedlemmer, som har brug for at rederigere og ændre tekster som administratorer af siden.


Undervisningen varetages af Heidi Engelbrecht og foregår i klubhuset onsdag d. 15. august eller 28. august fra kl. 19:00. 


Tilmelding er nødvendig og fortages til sekretariatet.

Tøjekspertens Fest og fødselsdagsturnering 2012


Husk at tilmelde dig Fest og fødselsdags-turneringen 2012

Vores spændende fødselsdagsturnering bliver i år igen sponseret af vores gode sponsor Tøjeksperten.

Vi spiller i år en 3 mands Texas Scramble. Holdene bliver sat sammen, efter tilmeldingerne er afsluttet af golfbox. Så alle kan være med.

Alle 3 slår ud fra teestedet, og så vælger man den, der ligger bedst, og herfra slår de 2, hvis bold der ikke er valgt, videre, og så fremdeles til bolden er i hul. Man skal dog under runden alle 3 have haft 6 teeslag, der har været valgt.

Efter runden er der god mad, musik og dans i klubhuset.

Tilmelding kan fortages på golfbox, tilmeldingfrist er d. 8. august 2012.

Information omkring banen


Prioritering af resurser:


Flere medlemmer har rejst kritik af banens set-up i år med mere rough på banen end tidligere år, mens andre har hilst ændringerne velkommen og er tilfredse med den forøgede sværhedsgrad, banen hermed har fået. Det viser jo, at i en klub med mange medlemmer er der også forskellige synspunkter.


Som de fleste sikkert er bekendt med, er det nødvendigt at prioritere de resurser, vi råder over i greenkeeperstaben – ikke mindst af økonomiske årsager. De senere år har vore
greens ikke været i tilfredsstillende stand, ja, der har været tvivl om, at de overhovedet kunne reddes. 
Derfor har vedligeholdelsen af greens højeste prioritet på banen, og vil også have det i de kommende år. Det betyder naturligvis, at der så er andre opgaver på banen, der kommer mindre i fokus, og som jo så på vores bane medfører mere rough, end vi har været vant til tidligere.

Det set-up, banen har i år, er nøje drøftet i baneudvalget og med vores greenkeepere og er det kompromis, vi er enige om og kan forsvare i forhold til plejen af banen, og også det set up vi kan forsvare overfor medlemmerne. Sammenlignet med mange andre danske baner har vi ærlig talt, fortsat rigtig god plads på banen, inden vi behøver at slå ud i roughen.


Klipning af rough:

Nogle har undret sig over, at der i øjeblikket slås rough steder på banen, hvor golfspillere ikke kommer. Årsagen er den løbende halvårlige nedklipning af rough, ukrudt o.s.v. på hele baneanlægget. Nedklipningen foretages for at begrænse frøspredning fra det ukrudt m.v., der findes i disse områder.

Dispensation for sprøjtning af kløver:


Én af vores helt store udfordringer er det omfattende kløverproblem, vi har, på banen. Da banen ligger på kommunal jord i Fredericia Kommune, hvor det ikke er tilladt at anvende
pesticider på kommunale arealer, har FGC en større udfordring end andre klubber, hvor det fortsat er tilladt at anvende pesticider.


Imidlertid ansøgte FGC i foråret om dispensation til at sprøjte for kløver. Ansøgningen blev behandlet i såvel miljøudvalg og byråd to gange hvert sted, og blev så ved den seneste
byrådsbehandling sendt tilbage til behandling i miljøudvalget til endelig afgørelse i februar 2013 – så vi håber fortsat på, at en dispensation kan opnås.

Nyt fra Eliten


Eliteholdene spiller på hjemmebane søndag den 5. august!


I den kommende weekend afvikles den sidste runde i Danmarksturneringen.

Begge FGC-hold spiller på udebane om lørdagen. Herrerne skal til Sønderjylland, og pigerne skal møde FH Aarhus i Mollerup.

Søndag er begge hold på hjemmebane, og som altid vil vi gerne have tilskuere. Pigerne slår ud kl. 8:00 mod Odense og herrerne kl. 8:50 mod Haderslev. Så kom ud og støt op om holdene.

Pigerne kan ikke selv afgøre om de kommer i oprykningsspil, men muligheden er der. Det kræver dog, at Odense sætter point til og at vi kan slå Odense på hjemmebane om søndagen.

Herrerne har brug for en sejr i en af weekendens matcher for at sikre sig en sæson mere i 3. division. Søndagens modstander fra Haderslev har allerede sikret sig en plads i opryknings-spillet.

Nyt fra vores Pro: 

Sarah Abercromby

Shortgame Kursus


Det er sjovt at spille golf og øve sig i at slå langt på Driving Range – men det er desværre ikke kun det lange spil, som gør os til bedre golfspillere. Der er lavet en undersøgelse, der viser, at 60 % af alle de slag, vi slår på golfbanen, er pitch, indspil, bunker eller putts.

Så ønsker du at løfte dit niveau og få nogle tips og øvelser til, hvordan du bruger færre slag omkring green – så er shortgame kurset lige noget for dig.

Tid/Dato: Den 8. aug kl. 13.00 – 15.00 

Kurset gennemføres med minimum 6 personer og maksimalt 10 personer. 

Tilmelding kan fortages under "Klubturneringer" i Golfbox.

Indhold: Putting/Indspil

Pris pr. person: 205,- kr. 

Klubber i Klubben Træning:


Som noget nyt i år vil jeg gerne tilbyde alle medlemmerne i vores ”Klubber i Klubben” træning. 

Nu har i alle mulighed for at ”Gå til Golf” over en 4 ugers periode, kommer I igennem alle aspekterne inden for golf bl.a ”De lange slag”, Indspil, Bunker og Putting. 

Mange af os spiller golf af sociale årsager samt for at blive bedre – det har I nu mulighed kombinere med denne holdtræning.

Min. 6 pers – Max 10 pers.

Special pris for ”Klubber i klubben”: kr. 400,- pr. person for (4 x 60 min)

Træningen kan tilpasses præcis efter jeres ønsker, alle interesserede bedes kontakte mig på tlf. 27 51 25 16 eller mail: YWJlcmNyb21ieUBzdG9mYW5ldC5kaw==

Hold Træning:


Kom til golf i Fredericia og få det sociale aspekt med – du kan nu ”Gå til Golf”, som du kender det fra Håndbold og Fodbold! Golfsæsonen er i gang og hvis du føler du har brug for en genopfriskning af ”De lange slag”, Indspil, Bunker og Putting – så er dette kurset for dig. Vi træner 1 gang i ugen i 4 uger – 1½ times træning.

Min. 6 pers – Max 10 pers.

Pris pr. person: 605,- kr

Tid/Dato Hold 2: 15 aug, 22 aug, 29 aug og 5 sept kl. 16.30 – 18.00

Tid/Dato Hold 1: 15 aug, 22 aug, 29 aug og 5 sept kl. 10.00 – 11.30

Tilmeldingen foregår på Golfbox under ”Klubturneringer”

Dette er perfekt for alle. Passer tidspunktet ikke dig, så er du velkommen til at samle dit eget ”hold” og kontakte mig, så tilpasser jeg træningen efter jeres ønsker.

FGC Short Game Challenge 2012:


Short Game Test er et nyt initiativ med øvelser i det korte spil, som giver medlemmer af Fredericia Golf Club mulighed for at træne det korte spil bl.a. indspil, bunker og putting. For at gøre denne træning sjovere har vi i klubben bestemt at have Short Game Test øvelserne sat op permanent. Dette giver dig mulighed for hurtigt og nemt at få trænet det korte spil og tage en dyst mod dine golfvenner. 

Vi har lavet en gennemgående Short Game Turnering, hvor der vil blive lavet en Rangliste. 

Turneringen starter den 1. august og løber frem til den 1. oktober. Alle har mulighed for at deltage og der vil på hjemmesiden være opslået en rangliste med de bedste resultater. Når turneringen afsluttes kåres FGC Short Game Champion 2012. 

Sådan deltager du: 

Du reserverer en tid på Golfbox og går banen rundt med Sarah. 

Varighed: ca. 15 – 20 min 

Pris pr. runde: 100,- kr. 

Senior Træning:


Som noget nyt i år har vi afholdt seniortræning, som har været en stor succes. Senior-træningen har fundet sted hver tirsdag formiddag fra kl. 10 – 11, hvor vi har været igennem alle golfspillets emner bl.a. Putting, Lange slag, Indspil og Bunker. 

Senior Træning er for alle der gerne vil have det sociale med i golfen, og det bedste af det hele er, at du ikke binder dig til noget. Der er tilmelding fra gang til gang, og dette foregår efter først til mølle princippet. 

Jeg har fået mange henvendelser angående senior-træning på andre tidspunkter, derfor starter jeg et hold op torsdag formiddag fra kl. 10 – 11. Det er mit håb, at dette hold vil blive taget godt imod. 

Senior Træningen starter op igen i uge 32. Er du interesseret i at være med?   

Tilmelding og kontant betaling foregår fra gang til gang i Shoppen hos Annegrethe og Louise. Men vær i god tid, så du er sikker på at du kan være med. 

Pris: 50,- kr. pr. person pr. gang (60 min.) ”Betales kontant i shoppen” 

Min. 6 pers. – Max. 10 pers.  

Har du spørgsmål eller andre forslag er du mere end velkommen til at kontakte mig på tlf. 27 51 25 16 eller mail: YWJlcmNyb21ieUBzdG9mYW5ldC5kaw== 

Custom Fitting:


Har du det rigtige udstyr? Er dine grips slidte? Disse og mange flere spørgsmål kan du nu få svar på. Det eneste, du skal gøre, er at booke en lektion til en ”Custom Fitting”. 

Du har nu mulighed for at møde Sarah på Driving Rangen til en GRATIS Fitting. 

Dette vil være muligt onsdag den 1. august kl. 16.00 – 18.00 og onsdag den 8. august kl. 15.30 – 17.30.

Anne-Grethe i shoppen hjælper på samme tid gerne med at få bestilt det rigtige udstyr efter din Fitting.