Åbent info møde

22.06.2017
Åbent INFOMØDE i Fredericia Golf Club

Torsdag den 29. juni fra kl. 16.00 til 18.00 i klubhuset

Oplægsholdere på mødet er PGA Pro Jan Frej Pedersen og klubbens chefgreenkeeper Martin Asger Sørensen. De vil begge fortælle om deres arbejde i FGC.

Infomødet er for alle medlemmer i Fredericia Golf Club

Du behøver ingen tilmelding!

Åbningstider i sekretariatet 

21.06.2017
I ugerne 26, 27, 28 er der følgende åbningstider i sekretariatet:

Mandag 9-14
Tirsdag 9-14
Onsdag 9-14
Torsdag 9-17
Fredag 9-14

Indvielse af golfsøen

16.06.2017
Tirsdag den 20. juni kl. 16.00 bliver det nye område ved Golfsøen mellem Bredstrupvej og Ullerupdalvej indviet.

Bestyrelsesformanden for Fredericia Spildevand & Energi A/S, Lars Ejby Petersen og formanden for Miljø & Teknikudvalget, Christian Bro byder velkommen. Der er is og øl/vand til alle, der deltager i indvielsen.


Indvielsen foregår på stien ind til Golfsøen

FGC PINK CUP 2017

12.06.2017
Lørdag den 24. juni afholdes PINK CUP.
Der spilles 18 hullers Stableford med gunstart kl 9.00
Prisen er kr. 250 inkl. frokost og inkl. støtte til Kræftens Bekæmpelse med 125 kr
Tilmeldingen er åben på Golfbox.
 

Godt gået Christoffer Nissen

08.06.2017
Christoffer Nissen fra Fredericia Golf Club vandt i weekenden DGU JC17 juniorcup landsdelsfinale i Ribe Golf Klub i 74 slag. Kun 3 slag over par.

Christoffer skal nu spille landsfinale i Odense sidst i juni
⛳️

Godt gået Christoffer, vi håber du går hele vejen.

Registrering som almennyttig forening

08.06.2017
Vi kan med glæde meddele klubbens medlemmer, at vi har opnået flere end 101 donationer á kr. 200,-. Det er ensbetydende med at vi nu kan registrere Fredericia Golf Club som almennyttig forening hos SKAT. Som vi tidligere har skrevet ud, vil registrering som almennyttig forening medføre forøgelse af klubbens delvise refusion af købsmoms.
 
Der skal lyde en stor tak til alle de medlemmer der står på den via e-mail udsendte liste. Tusind tak for jeres støtte.
 
I sæson 2018 vil vi igen forsøge at opnå 101 donation af kr. 200,-, så hvis du ikke allerede er på listen, kan du glæde dig over, at muligheden igen opstår næste år.   

På vegne af klubbens bestyrelse. 

Udsættelse - SPIL MED DAG d. 11. juni

08.06.2017
Den planlagte SPIL MED DAG d. 11. juni er udsat til midt i august. 

Der luftes greens tirsdag d. 13. juni

07.06.2017
”Der luftes greens tirsdag den 13/6. Arbejdet med greens vil tage hele dagen, så forvent at der visse steder skal spilles til midlertidig green.”

Rejsegilde Læ- og lynskur 

24.05.2017
Tirsdag d. 23. maj blev der holdt rejsegilde i forbindelse med tirsdagsdrengenes byggeri af et læ og lynskur ved stien mellem hul 4 og 5.

Fredericia Golf Club har fået bevilget kr. 25.000 fra Fynske Bank Fonden, pengene er øremærket til at øge sikkerheden på banen i tilfælde af tordenvejr. 

Åbent Infomøde i Fredericia Golf Club

24.05.2017

Tirsdag d. 30. maj kl. 17.00 til 18.30 i klubhuset

Tema og emner retter sig mod de nye prøvemedlemmer og de FGC medlemmer der er clearet til stor bane i golfsæson 2012 til og med 2017, men er for alle i FGC!

Mødet starter med en kort velkomst ved dagens mødeleder Søren Eske Christensen fmd. for FGCs Begynderudvalg. (5 min)

Første oplægsholder er Palle H. Jørgensen fmd. i Aktivklubben, en af flere Klubber i Klubben (KiK)
Palle spiller golf i mindst 2 andre Klubber i Klubben og deltager i en masse andre ting i FGC.
Palle har 25 min. til sit indlæg og til at svare på spørgsmål fra jer.
Emnet: Aktivklubbens sportslige og sociale liv som KiK i FGC.

Kort pause max. 10. min. Her kan der eventuelt købes gode ting og sager i restaurant SPOON.

Næste oplægsholder er Per Sørensen fra Handicap & Regeludvalget og FGCs bestyrelse.
Per har 40 minutter til sit indlæg og til at svare på spørgsmål fra jer.
Emnet: Regel- og handicapudvalgets opgaver i FGC og hvordan kan du bruge udvalget i dit golfspil?

For at få størst mulig udbytte af infomødet, så kan du sende spørgsmål om regelsituationer, fra golfbanen i Fredericia, som du gerne vil have svar på. Regelsituationerne sendes til Per Sørensen på mail: cHNAc29lcmVuc2VuLm1haWwuZGs= senest lørdag den 27. maj 2017.


Mødelederen fortæller om hvordan man kan få sig en Golf Ven, og hvad det kan bruges til! (5 min.)
Golf Vennen er et erfarent medlem der hjælper dig i gang med dit sportslige og sociale liv i FGC.

Afslutning ved mødeleder der fortæller om det næste infomøder der er planlagt.(5. min.)
Kommende emner og temaer:
Kom og vær med i det frivillige arbejde i FGC, vi vil meget gerne have din hjælp.
Din grønne golfklub – Noget om pasning af FGCs baner og det nye miljøtiltag ved hul 12.

Vi vil meget gerne høre om dine ideer til, hvad vi skal holde infomøder om, i august og september!

Send en mail til cmVpbmhvbHRAcHJvZmliZXJtYWlsLmRr og giv os dine ideer, alle får svar.

Dette infomøde er det andet møde i en planlagt række af infomøder der vil blive afholdt en gang i måneden i sommer golfsæsonen. Møderne afholdes af Indslusning og Fastholdelses gruppen.

Ideen er udsprunget af arbejdet i Rekrutterings og Fastholdelses Udvalget i Fredericia Golf Club.

Møderne er planlagt til afholdelse den sidste torsdag i måneden fra kl. 16.00 til 17.30.
Dato og evt. tidspunkter kan blive flyttet af hensyn til andre arrangementer og helligdage.

I og F gruppen består af Søren Eske Christensen, Ivan Warming, Palle Gjerløv, Leon Kingston og Gert Reinholt.

Invitation til SPIL MED dag d. 28. maj

23.05.2017
Kære medlemmer i FGC
 
Som I alle ved, er vores største opgave i år at sikre tilgangen af nye medlemmer.
Alle undersøgelser viser, at den bedste måde at få et potentielt nyt medlem ind i folden er, at den pågældende person første gang ledsages af en, der allerede er engageret i klubben.
 
Næste gang, hvor vi har spil med dag, er den 28. maj, og jeg skal med denne mail opfordre alle klubbens medlemmer til at tage en ven eller bekendt med her ud, og så gå 9 huller med vedkommende under hyggelige former. Det vil givetvis føre til flere nye medlemmer til gavn for os alle.
 
Nogen vil sikkert, lige som jeg sige, at alle vennerne faktisk spiller golf. Men det kan jo også være er kollega, eller en hjemme fra vejen, der trænger til at se andet end lige havearbejdet.
Nærmere detaljer mht. tid, sted og hvordan, fremgår af nedenstående.
 
De bedste hilsner
 
På bestyrelsens vegne
Jan Bonfils
 
D. 28. maj spilles der en hyggelig 9 huls texas scramble på 18 huls banen, hvor en ”ikke golfere” spiller sammen med en erfaren golfere.
Fra kl. 13:00 vil der være mulighed for introduktion til golf på driving range. Spil på 18 huls banen igangsættes kl. 14:00.
 
Dagene afsluttes med præmieoverrækkelse ca. 17:00.   
 
Tilmelding kan ske på e-mail til sekretariatet på c2VrcmVAZnJlZGVyaWNpYWdvbGZjbHViLmRr med angivelse af deltagernavne.
 
Vi glæder os til at se mange medlemmer og mange nye ansigter til en hyggelig eftermiddag i Fredericia Golf Club. 

Cleveland, Srixon, Cobra og Callaway fitting dag

15.05.2017
Søndag d. 21. maj fra kl. 11:00 til 14:00 afholder Golf Experten Kolding fittingdag i Fredericia Golf Club. I tidsrummet kan det nyeste golfudstyr fra Cleveland, Srixon, Cobra og Callaway afprøves.

I tidsrummet kan du møde Martin Andreassen fra Golf Experten samt fittingspecialister fra Cleveland, Srixion, Cobra og Callaway, som alle står klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtig golfudstyr.

Søndag d. 21. maj afholdes Fredericia Juniorrangliste turnering 2017, hvor 50-70 af Danmarks bedste juniorer konkurrere på vores bane, så der er god grund til at gå en tur på banen efter besøget på driving range. 

Hole In One - tillykke til Heidi Engelbrecht

09.05.2017
Så kom årets første Hole In One endelig. 

Mandag d. 8. maj under en regions golfmatch mod Vejle Golf Club, slog Heidi Engelbrecht hendes golfbold direkte i hul på hul 15. Med det fantastisk slag lukkede Heidi Engelbrecht suverænt hendes hulsspilsmatch. Godt gået Heidi.  

God sæsonstart for FGC´s veteranhold i 1. division

08.05.2017
Der var stor spænding på holdet inden de første kampe i landets bedste række.  Holdet havde til weekenden hjemmebanefordel både lørdag og søndag. Fredericias hold til weekendens kampe bestod af følgende spillere.  Maj – Britt Nielsen – Vita Skov Jensen – Palle Jørgensen – Stig Engholm – Niels Hage – Poul Schou Kjær og Kim H. Laursen.
 
Lørdag mødte holdet Aarhus Golf Klub som var vinder af 1. division de seneste 3 år, så det var jo noget af en modstander at starte mod, men selv om holdet tabte 9 – 5 var det en meget tæt match.
 
Søndag skulle holdet så møde Horsens, og her var der ingen tvivl om sejren, der blev spillet en rigtig gang god golf og Fredericia mandskabet vandt overbevisende 12 – 2.
 
Så et klart bevis på, at holdet godt kan være med i landets bedste række.
 

Åbent INFOMØDE i Fredericia Golf Club

28.04.2017

Torsdag d. 4. maj kl. 16.00 til 17.30 i klubhuset

Tema og emner retter sig mod de nye prøvemedlemmer og de FGC medlemmer der er clearet til stor bane i golfsæson 2013 til og med 2017, men er for alle i FGC!

Mødet starter med en kort velkomst ved dagens mødeleder Gert Reinholt.
Første oplægsholder er Søren Eske Christensen fmd. for FGCs Begynderudvalg
Søren har 30 min. til sit indlæg og til at svare på spørgsmål fra jer.
Emnet: Prøvemedlem og hvad så? Fra start til du er på stor bane tager vi hånd om jer!

Næste oplægsholder er Ivan Warming fmd. for ”Kaninklubben” som er en klub i klubben.
Ivan har også 30 min. til sit indlæg og til at svare på spørgsmål fra jer.
Emnet: Få en god start på dit sociale liv i FGC! Vi vil gerne være din første klub i klubben.

Kort pause max. 5. min.

Leon Kingston fra Begynderudvalget fortæller om hvordan man kan få sig en Golf Ven i FGC!
Golf Vennen er et erfarent medlem der hjælper dig i gang med dit sportslige og sociale liv i FGC.
Mødeleder Gert Reinholt fortæller om et nyt tiltag i FGC for at fastholde nyere medlemmer.
Hvem kan få gratis fælles golfundervisning ved golfpro Jan Frej Petersen?

Afslutning ved mødeleder der fortæller om de næste infomøder der er planlagt.

Kommende emner og temaer:
Hvordan bliver jeg medlem af de andre klubber i klubben og hvordan spiller de deres golf?
Kom og vær med i det frivillige arbejde i FGC, vi vil meget gerne have din hjælp.
Din grønne golfklub – Noget om pasning af FGCs baner og det nye miljøtiltag ved hul 12.
Vi vil meget gerne høre om dine ideer til hvad vi skal holde infomøder om!


Dette infomøde er det første møde i en planlagt række af infomøder der vil blive afholdt en gang i måneden i sommer golfsæsonen. Møderne afholdes af Indslusning og Fastholdelses gruppen.

Ideen er udsprunget af arbejdet i Rekrutterings og Fastholdelses Udvalget i Fredericia Golf Club.

Møderne er planlagt til afholdelse den sidste torsdag i måneden fra kl. 16.00 til 17.30.
Dato og evt. tidspunkter kan blive flyttet af hensyn til andre arrangementer og helligdage.

I og F gruppen består af Søren Eske Christensen, Ivan Warming, Palle Gjerløv, Leon Kingston og Gert Reinholt.

Lauritz.com vurderingsdag

27.04.2017
Kom til vurderingsdag i klubben fredag den 5. maj fra kl 14.30-17.30. Her kan du møde eksperter fra Lauritz.com og få vurderet dine ure, smykker, kunst eller design.

Golfens Dag 2017

26.04.2017
På søndag d. 30. april afholder vi Golfens Dag 2017, på dagen åbner vi dørene for alle der har lyst til at snuse til golfsporten.

Vi håber at du som medlem vil tage en ven, nabo eller bekendt i hånden og deltage i Golfens Dag.

På dagen holder vi åbent hus fra kl. 10:00 til 14:00. I tidsrummet vil mange frivillige medlemmer stå klar til at give dine gæster en god introduktion på driving range, putting green og par 3 banen.   
 
Vi kan fortsat godt bruge mere frivillig hjælp til gennemførelse af Golfens Dag. Hvis du har lyst og tid til at hjælpe til med afvikling af Golfens Dag er du velkommen til at kontakte klubbens sekretariat på 7592 3033 eller bWxAZnJlZGVyaWNpYWdvbGZjbHViLmRr

Vi glæder os til se mange medlemmer og gæster på Golfens Dag 2017. 

Restaurant Spoon holder lukket mandag den 24. april og mandag den 1. maj

24.04.2017

FGC Golfvenner

19.04.2017
En golfven er en du kan kontakte, så du som nyt medlem kommer godt i gang med golfspillet, Klubberne i klubben og det sociale fællesskab!

All Round Golf Skole i påsken

12.04.2017
Programmet kører både lørdag og søndag!

09:00 – 10:45 Det lange spil
• Lange pitchslag (20m< greenkant)
• Jernslag
• Køller fra jorden
• Driver, Køller og Jern fra Tee

10:45 – 12:00 Det korte spil
Chip
Pitch (20 m > greenkant)
Bunker

12:00 – 12:15 Afrunding & Afslutning

Pris: kr. 400,-
(Minimum 4 tilmeldinger for gennemførelse – ved 7 til 12 personer vil der være 2 trænere).

Tilmelding kan også ske via telefon eller mail til:

Jan Frej Pedersen:
41680664
Jfgp66@hotmail.com

Eller

Christian Heide Nielsen
31367611
cn@royaloak.dk

Standerhejsning og Åbningsturnering

Årets åbningsturnering blev afviklet i det fine vejr som sponsor Juul havde bestilt. Efter turneringen med 124 deltagere var der fine præmier til Gant/Sebago tøj fra Juul til dagens vindere.

A rækken

1   Jan Krog / Yee Khai Mac 38 point

2   Carsten Nygaard Lund / Niklas Utzon Lund 38 point

3   Anne Flak / Gert Bøje Hansen 37 point

B rækken
1 Kurt Devantier / Søren Lind 38 point

2 Mette Kiel Jørgensen / Henrik Møller Jørgensen 35 point

3 Helle Kristjansen / Tom Kristjansen 34 point 

Nærmest hul
4:Vita Skov 246cm
8: Anne Flak 397 cm
12: Solveig Ting 46 cm
15: Martin Libak 108 cm





Vi har brug for din hjælp

04.04.2017
Klubben er nu ved at planlægge forårets mange rekrutteringsaktiviteter.
Vi vil gerne have at du giver en hånd med til følgende aktiviteter:
 
  • ”Golfens Dag” (d. 30. april. kl. 9:00 til 14:00)
  • ”Spil med dage” (7. maj, 28. maj og 11. juni. kl. 13:00 til 17:30)
  • Træningsaktiviteter for nye medlemmer.
Du bestemmer helt selv hvor meget tid du kan bruge på at hjælpe klubben med gennemførelse af aktiviteterne.
 
Tirsdag d. 11. april kl. 19:00afholder vi et informationsmøde hvor vi vil fortælle mere om aktiviteterne.  
 
Vi vil meget gerne have din tilmelding til mødet på e-mail ved besvarelse af denne e-mail: PHNwYW4+bWxAZnJlZGVyaWNpYWdvbGZjbHViLmRrPC9zcGFuPg==
 
På rekrutteringsudvalgets vegne
Søren Eske Christensen, Martin Libakog Gert Reinholt

Billeder fra generalforsamlingen

Home Cup

Finalen i den traditionsrige Home Cup blev søndag afviklet i Fredericia Golf Club. Turneringen er spillet i puljer gennem hele sæsonen. 
Vinderne blev Maj-Britt og Kurt Nielsen, som i finalen slog Søren Eske Christensen og Per Mosegaard.
Opsamlingsturneringen blev vundet af Frank Lagoni.

Se billeder herunder

Nyt Galleri

Billeder fra Golfens Dag 2016

Billeder fra FGC generalforsamling 2015

Billede 1: Fynske Bank legat 2015 blev tildelt FGC veteranelite holdet.
Billede 2: Årets FGC Klubmestre
Billede 3: Årets FGC Foto 2015 fotograf Susanne Abildtrup Jacobsen