Golf Simulator Intro åbent hus 2016

Introduktion i brug af Spar nord simulatoren af Team Simulator, som består af Palle Jørgensen, Leon Kingston, Ole Martin Petersen, Ivan Warming og Gert Reinholt.

Alle 3 dage vil der være introduktion i start og brug af simulatoren, fra kl. 10 til kl. 16.
Du får lov til at spille 3 - 4 huller på en kendt bane, alt efter hvor stort presset er!
Som minimum spiller en af os instruktører med og giver dig en god oplevelse af simulatoren.

I kan komme alene, som par eller maks. 3 personer som deltager i en 4 bold med instruktør.
Det gælder alle medlemmer af FGC også ikke clearede prøvemedlemmer og passive.
Hvis du vil have det optimale ud af et intro besøg, tager du selv dit golfgrej med. Alle er velkomne! Også uden golfgrej, vi har noget stående du kan låne, men det er
ikke ”verdens bedste” grej vi kan tilbyde! De der spiller venstrehåndet bedes selv at medbringe golfgrej.
Der er mulighed for at varme muskler og golfspillet op inden, i træningslokalet hvor simulatoren er!

Vi har også gratis kaffe på kanden og lidt mundgodt.

Vi vil på dagen sælge Årskort til simulatoren til 300 kr. Køber du efter er prisen 350 kr.
Du kan
ikke betale på Intro dagen. Vi laver en bindende registrering af, at du ønsker et Årskort, så får du efterfølgende en faktura fra FGC på beløbet.

Hvorfor skal du have et Årskort? Det skal du fordi, det er langt det mest praktiske og billigste i længden hvis man vil bruge det mere end et par gange. Og det vil man, de fleste bliver fan af at spille simulator golf indendørs i tørvejr og i et lokale der er opvarmet til mindst 16 grader.
Et varmt
alternativ eller et godt supplement til at spille udendørs vintergolf

Årskortet er også eneste mulighed for at deltage i FGCs SPAR NORD Cup på simulatoren.
Alle der køber Årskort og dermed registreret i Golfbox, bliver kontaktet om deltagelse i turneringen.
Vi indbyder til turneringen sidst i november og starter den midt i december.

Turneringen er en individuel Cup turnering med pulje kvalifikations spil, så alle er garanteret 2 til 3 matcher, inden den afgørende vind eller forsvind cup turnering. Kvalifikationsturneringen spilles som slagspils turnering i handicap inddelte puljer. Cup turneringen som hulspil med 3/4 dels handicap slag tildeling, dog maks. 12 slag mellem de 2 hcp. Afviklingen af matcher i  turneringen foregår ved at de 2 spillere selv aftaler spilledato og tidspunkter og booker i Golfbox i fælles forståelse.

Med de varmeste ønsker for en god sæson i simulator golf.
Simulatorchef Gert Reinholt