Øvrige regler i Aktivklubben

Nye tilmeldings regler og betingelser for at deltage i vores turneringer!
Se dem på vores side der hedder Aktivklubben
I praksis bliver sidste års deltagere spurgt pr. mail om, I er interesserede i at blive medlem på de nye betingelser for Aktivklubben!

FGC har valgt at alle K-I-K skal spille tællende turneringer under de betingelser der er givet for dette.
Det medfører at vi fremover betragter alle, der tilmelder sig til vores sæson 2015, som værende medlem af Aktivklubben.

Det betyder også at alle resultater for de enkelte turneringer bliver offentliggjort gennem Golfbox og at alle turneringer hvor der ikke spilles "Sjov golf" eller makker, bliver handicaptællende efter EGA reglerne.

Vi indfører også følgende regel i Aktivklubben, for at deltage i årsafslutningen og få del i Aktivklubbens tilskud hertil, skal man have spillet mindst 10 turneringer i Aktivklubbens regi. Eksempelvis som gæstespiller af 30 kr. pr. gang.
Alligevel kan man godt være med til årsafslutningen hvis man har spillet færre turneringer, man skal blot betale en difference, som kasseren fastsætter!

Aktivklubbens spilleformer:

Forklaring til Aktive spilleformer:

 
Individuel Stableford:
Der spilles individuelt i de flights man har trukket kort til, der føres stableford regnskab på scorekortet for både spiller og markør, det samlede antal point tælles sammen og skrives i pointfeltet.
 
Slaggolf efter slagspilsregler:
Der spilles individuelt i de flights man har trukket kort til. Såfremt en spiller bruger mere end 5 slag over hullets par skal bolden samles op og noteres som de 5 slag + hullets par, det vil sige på et par 4 hul bliver scoren 5+4=9. På scorekortet skrives både spillers og markørs antal slag ud for det enkelte hul, det samlede antal slag tælles sammen og fratrækkes det antal slag ens handicap giver. Resultatet skrives i feltet nettoscore.
 
Spilleformer med skjult makker:
Turneringsledelsen har på forhånd udpeget makkerparrene via de spillekort der trækkes om til de flights vi spiller i, som eksempel kunne det være de røde esser der er makkere og det samme er de sorte esser, og så videre. Det afsløres først hvem der har været makkere efter turneringen! Der udarbejdes specielle præmie regler for makker turneringer.
 
Norsk Stableford:
Spilles ligesom individuelt stableford, men spilleren skal kaste sin bold 1 gang på hvert hul!
Kastet tæller som et slag og der spilles videre efter golfreglerne fra det sted hvor kastet lander.
Spilleren bestemmer selv hvornår kastet skal bruges på hullet, men spilles bolden i hul fra green uden at spilleren har kastet, skal markøren tildele et ekstra slag!
Scorekortet føres som sædvanligt. Det anbefales at bruge især, hvor man er havnet i bunkere eller i uspilleligt leje, eller som korte indspil til green mod flaget. Ved Hole-in-one og slag direkte i hul udefra, er reglen om kast suspenderet.
 
Bodilsk Stableford:
Du må, ikke skal, på alle huller, overalt på banen, flytte din bold én gang pr. hul i alle retninger ved at placere bolden indenfor længden af din drivers skaft!
Det gælder også til at få bolden in bounce hvis den er out of bounce! Ud af hasarder, både sand og vand.
Væk fra uspillelige steder bag træer og i umulig rough!
Men det er nok især brugt til at flytte bolden i hul, når den er tæt nok på.
HUSK altid at tælle slaget med når du flytter bolden!
 
 
Texas Scramble hold slagspil:
Et hold består af 3 eller 4 spillere. I 4 bolde driver alle ud, derefter vælges den spillers bold, hvorfra hvor de øvrige spillere skal slå det næste slag, mens den spiller hvis bold blev valgt står over, og så fremdeles til bolden er i hul og man har en slagspils score på hullet. I 3 bolde slå alle spillere hver gang.
Der 3 eller 4 spilleres hcp. slag lægges sammen og divideres med antallet af spillere og rundes op/ned.
Holdets samlede antal slag trækkes fra slagspilsscoren på de 18 huller til holdets nettoscore.
Marker stedet hvorfra der spilles med en tee og placer bolden inden for et scorekorts bredde, på green markeres med mønt eller markør.