Åbningstid og menukort fra Restaurant Spoon

13.03.2013
Mad, smag og hyggelig atmosfære er nøgleordene for Fredericia Golf Clubs nye restaurant, der har det erfarne forpagter par Jane og Johnny Poulsen ved roret.

Åbningstider 2017 

Køkkenet er åbent tirsdag til søndag fra d. 2. april i tidsrummet 12:00 til 19:00. Mandag er der kun åbent for forud bestilte arrangementer.

Der er mulighed for at bestille"
mad ud af huset" både til selskab og take away.
Ring for bestilling på tlf: 27 26 51 10 eller 27 26 81 10.
 
Se vores smiley - klik her

Billeder fra Restaurant Spoon

Klubbens nye forpagterpar

Madsmag og hyggelig atmosfære er nøgleordene for Fredericia Golf Clubs nye restaurant, der har det erfarne forpagter par Jane og Johnny Poulsen ved roret.

Jane og Johnny er bosiddende med deres 3 børn i Middelfart og gift på 11. år. Parret har sammenlagt 35 års erfaring indenfor Hotel og Restaurant branchen både i ind og udland. De seneste 10 år har parret opbygget en forretning i Fredericia området, som spænder bredt.

Parrets forretning består idag af Poulsens Kontor med aktiviteter indenfor kokkevikar service, sparring for køkkener og restauranter samt en gourmetafdeling. Endvidere drift af restauranten i fodboldklubben Erritsø samt en dinner transportable virksomhed med navnet Kok Kanok.  

Jane og Johnny Poulsen udtaler om dem selv og deres engagement i Fredericia Golf Club:

”Vi har altid elsket mad og brænder for at give folk en god oplevelse. Klublivet kommer meget naturligt for os da vi begge er udadvendte og elsker den gode stemning og atmosfære når folk hygger sig. Det vi brænder for, er det gode danske køkken godt blandet og inspireret af resten af verden. Vi kan lave alt, men foretrækker altid den gode smag.
  
Vores mad er enkel og ligetil, mængden er god og kvaliteten lige så, da vi aldrig går på kompromis med råvarerne. Vores service er i top, fordi vi sætter en ære i at dit besøg bliver en oplevelse du husker og selvfølgelig  kommer igen. 

Vi er gode til det vi laver, har vi fået fortalt. (Udtaler Johnny og Jane med et smil)

Vores plan med golfrestauranten (den er endnu ikke døbt) er at tilpasse os jeres behov, samt at tiltrække folk der ikke normalt vil komme i golfklubben med forhåbelig flere medlemmer til følge. Uden at gå på kompromis med, at der skal være plads til det sociale klubliv.

Vi kommer til at tilbyde en ugens ret, som kommer til at bestå af god solid mad til en fornuftig pris. Derudover tilbyder vi et udvalg i varme, lune, lækre retter som vil følge årstiden. Til fester og andre arrangementer er alt muligt.

Vi glæder os til at møde alle medlemmer af Fredericia Golf Club.”

Johnny og Jane starter lige så stille op i Fredericia Golf Club i løbet af denne uge, det betyder at de allerede er klar til at møde jer, klubbens medlemmer, i restauranten fra mandag d. 10. december. Jeg vil opfordre alle de medlemmer, udvalg og klubber i klubben, som har planlagt julefrokost eller lignende i klubhuset her i december, til at kontakte vores nye restauratørpar på telefon 27 26 51 10 med henblik på at få leveret mad herigennem og derved støtte op omkring vores nye restaurant.

Restauranten mangler et navn.

Til det medlem af Fredericia Golf Club, som kan komme med det bedste forslag på et navn til klubbens nye restaurant, udloddes 3 gode flasker rødvin. Navneforslag kan sendes på e-mail til kokkanok@mail-online.dk.

Vi forventer at kunne præsentere navnet på på nye restaurant i starten af 2013. 
  
Til sidst vil jeg gerne opfordre alle klubbens medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere til at støtte op om vores nye restaurant. Jeg er overbevidst om at vores nye restaurant bliver et dejligt samlingsted og et fantastisk aktiv for Fredericia Golf Club.  

Tag godt imod Jane og Johnny Poulsen.