Banestatus uge 46

14.11.2017
Jeg har valgt at lukke for spil på for 9. Vi har ikke mulighed for at få klippet græsset ned på disse huller og da vi ikke har været derude siden start oktober på grund af vand, er græsset blevet meget langt.

Min vurdering er at det ikke har meget med golf at gøre og derfor er det min opvejning at det slid der er på banen ikke står mål med formålet, at bare nogenlunde have fornøjelse af golf spillet. Jeg hører folk har brugt 3,5 time på at spille 9 huller med lede tid og det er der ikke meget sjov ved.

Bag 9 er dog åben for spil, da vi bedre har kunnet få denne del af banen er mere tør og derfor har vi kunne holde den klippet ned.

Jeg håber meget at vi får mulighed for at kunne komme ud og slå græsset ned, men det kræver brug af vores grønthøster og den kræver til gengæld fornuftigt bæreevne på jorden.

Med venlig hilsen
Martin Sørensen | Fredericia Golf Club

Banestatus uge 43 2017

24.10.2017
Kære alle sammen.

Jeg har fra i dag, den 24/10 lukket sommerbanen for sæsonen 2017.

Mit naive håb, om at der kunne være mulighed for at komme på sommerbanen igen i år, viste sig at være netop det; naivt.
Greens er mættede af vand, så trafik og spil på dem vil skade dem yderligere. Med alt fugtigheden kommer angreb af svampesygdomme. Vi holder vores færden på greens til et minimum, men vi skal ud på dem for at tilse dem.
Vinterbanen er gjort klar i det omfang, vi har kunnet i dette ”efterår fra helvede”…

Vi har prøvet at lave nogle nye teesteder til jer af samme kunstgræs, som er på driving range. Jeg håber, de kan bruges. Vi har ikke lavet til hele banen men er startet med et par huller, så giv endelig feedback på hvordan de er at slå fra, og om vi skal udvide til hele banen hen over årene.

Tak for denne sæson og jeg håber vi ses til generalforsamlingen og til næste års golfsæson.

Med venlig hilsen
Martin Sørensen, chefgreenkeeper

Banestatus efterårsferie 2017

16.10.2017
Det lyder efterhånden som en gammel traver, men ja, banen er stadig våd og vores sommerbane er ikke egnet til spil. Specielt er det tee stederne og til dels greens jeg er mest bekymret over. Greens dræner sådan set ok, men de dræner ned i et hul i leret som er fyldt med sten (faskine) og når dette hul er fyldt, drænes der ikke mere fra greens. Teestederne kan slet ikke klare sliddet og specielt ikke de vrid der er i jeres fødder når i slår til bolden.

Vi har gjort vinterbanen klar, og vi åbner den for spil tirsdag morgen.

Men jeg understreger at spil på vinterbanen kræver:

  • Brug af bærebag.

  • Man kan IKKE bruge mini-crossere, motoriserede løbehjul.

  • Man slår sine slag fra en måtte.

  • Vi forbeholder os ret til at sende folk af banen, hvis ovenstående ikke bliver overholdt

  • Vores vintergreens er ligesom resten af banen våde. For at skåne dem, vil jeg forslå, at man i sin fligt aftaler regler om givne puts. Evt. givet 2 put hvis man er inde på det lavt klippede. Givet 1 put hvis man er indenfor en køllelængde.
Vi har ikke lagt sommerbanen helt i seng for sæson 2017 i det, måske naive, håb om at der lige skulle komme en periode med optørring af banen. Flagene står stadig på greens og der er stadig tee klodser på tee´s, men de er ikke i spil så lad venligst være med at bruge dem. Alle greens og tee´s kan betragtes som Areal Under Reparation, så drop fri fra dem hvis i skulle lande derinde.

Greenkeeperne

Vedligeholdelsesmæssigt har det i sandhed været en udfordring på det seneste. Græsset har været fuldstændigt ligeglad og groet lystigt. Vi har prøvet at klippe når vi kunne, uden at køre banen i smadder, men nu ser det ud til at vi skal have mere regn sidst på ugen og derefter skulle temperaturen dale. Så forhåbentligt slapper græsset af med at gro!! Vi prøver at klippe semiroughen ned inden det hele lukker ned. Det vil foregå med nærmest den mindste maskine vi har, men den der er mest skånsom. Det tager sin tid, men sådan må det være lige nu.

Så tænker man måske derude. Hvis man ikke kan lave banen, hvad laver alle de greenkeepere så!?. Jo, vi er tyvstartet på vores vintervedligeholdelse af maskinerne, så de er klar til sæsonen 2018. Vi har brugt tid på at forbedre vores arbejdsforhold heroppe på greenkeepergården så vi får udnyttet pladsen bedre og nemmere kan komme til vores redskaber.

Med efterårsferiens komme er vi også begyndt, at afspadsere de overarbejdstimer der er blevet sparet op i løbet af sommerens dræningsprojekter og weekendarbejde.

Vi har en del renoveringsopgaver på vores maskinpark, hvor vi har flere klippeled, der efter 10 års slidtage nu er helt færdige. Maskinen inde bagved er stadig operationsdygtig, så ved ”bare” at renovere sliddelene kan vi spare indkøb af helt ny maskine, og udskifte det der er helt færdigt. Til eksempel koster en helt ny fairwayklipper i omegnen af 500.000 kr. og vi kan renovere klippe leddene for ca. 40.000 kroner.

Vi har heldigvis et mekanikerhold, under Lars´s kyndige ledelse, som er fantastiske til at holde vores grej kørende og komme med ideer til nye redskaber, som kan hjælpe os i fremtiden. For tiden er vi ved at udvikle vores egen drænredskab, som forhåbentligt virker efter hensigten, men som med alle prototyper må vi lære og forbedre når vi ser den i aktion.

Banestatus 18. september

18.09.2017
For en gangs skyld har jeg gode nyheder til jer. Ikke fantastiske, men dog stadig gode.

Det har nu tørret så meget, at vi kan åbne dele af golf banen igen. Hullerne 3 til 7 er dog desværre stadig så våde, at de ikke kan klare spil endnu.

Så banen spilles således: 1, 2, 8, 9 også bag 9. Der er dog fortsat våde pletter rundt omkring. Det er specielt højre side af 14. og den sidste del af 14, og så er det før green på hul 18. Da banen er blød går vi over til at spille med oplæg på alle klippede arealer.

Vi har ikke kunnet komme på banen siden mandag d. 11. september, så derfor står græsset meget højt. Vi åbner først banen i dag klokken 11, så vi kan få banen slået og i har en chance for at finde jeres bolde.

Hvis vi skal lede efter noget som helst positivt ved alt det vand vi har fået, så er det at vores dræn arbejde på hul 16 har haft god effekt. Den seneste tids regn har dog vist os, hvor vi mangler et dræn. Det dræn ligger vi i, lige så snart vi kan komme til det næste forår.

Der er stadig lukket for buggy kørsel og vi ved ikke, hvornår vi kan åbne igen. Det kommer helt an på om og hvordan vejret arter sig. Det gælder også med hensyn til at fortsat kunne holde banen åben eller delvist åben. Vi har fået en lille buffer med de seneste dages tørvejr, men kommer der vedvarende regn, ja så bliver vi bombet tilbage hvor vi var. Vi holder øje med vejret og håber på det bedste, men vær opmærksom på at banens tilstand kan ændre sig meget hurtigt.

Tak for jeres tålmodighed over den sidste uge og jeg håber meget vi stadig kan nå at få en god afslutning på sæsonen.

Med venlig hilsen
Martin Sørensen, chefgreenkeeper

Bane status september 2017

14.09.2017
Der findes opdateringer der er sjovere at give end denne.

Vi har de seneste dage haft regnvejr, kun afløst af september storm og endnu mere regnvejr i går. I alt har vi fået 46 mm regn siden mandag klokken 12, hvor banen i forvejen var våd. De 34 af dem er kommet fra onsdag morgen til torsdag morgen. Det føles som om efteråret er en måned for tidligt ude!

Alt dette gør, at vi har været nød til at lukke banen de sidste par dage. Det har selvsagt konsekvenser for jer medlemmer som ikke kan komme ud og spille, men vi har desværre også måttet skuffe gæster og sendt greenfee spillere til vores naboklubber.

Vi klippede mandag morgen, hvor det egentligt var for vådt, men med vejrudsigten for ugen tog vi chancen, med den konsekvens at der kom store brune pletter af mudder som blev presset op i græsset. Det kan gå én gang, men gentagne gange så begynder man, at presse græsset helt under mudder og så dør græsset. Vi har ikke kunne komme ud og passe banen endnu, men har arbejdet på at flytte det vand vi kan med pumper for at bare komme lidt hurtigere i gang.

For at banen kan komme sig, skal vi bruge dage med sol og blæst og IKKE mere regn fra oven og indtil det sker vil ”svampen” kun langsomt tømme sig for vand.

Det er klart, det ikke er fedt at skulle aflyse arrangementer og turneringer, men forholdene er pt ikke til at spille golf desværre. Vi skuffer medlemmer og mister indtægter, ikke bare til os men også til restauranten, men alternativet er endnu værre!! Trafik og spil på banen, som den er nu, er ikke nogen fornøjelse og den bliver kun kørt endnu mere op. Det vil betyde slut på sæsonen og skader som vil være synlige ind i vinteren og måske frem til næste forår.

Vi vil rigtigt gerne have jer ud og spille og nyde golf spillet, men nogle gange skal vi også tage de sure beslutninger og dette er et af de tidspunkter. Vi håber i forstår vores dilemma og at vi gør som vi gør for at sikre bedst muligt golf på den lange bane.

Jeg har taget nogle billeder ude fra banen torsdag morgen, som kan ses herunder

Med venlig hilsen
Martin Sørensen | Fredericia Golf Club

Billeder fra banen

Banestatus september 2017

08.09.2017
Hej alle sammen

Så er det vist tid til, at jeg fortæller jer lidt om, hvordan det ser ud på banen, hvad der er sket siden sidst og hvad, der skal ske her frem til afslutning af sæsonen.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at det er en smule fugtigt derude. Vi er ved at komme så langt hen på året, at de tørre dage med varme og sol og blæst bliver færre og færre. Så banen får svært ved at komme af med det vand, der kommer fra oven. Det er normalt hen omkring start oktober, vi plejer at have disse forhold.
Dette betyder, vi ikke kan komme ud og klippe som normalt. Og da græsset stadig gror fint, kan der til tider være lidt højt græs derude. Desuden betyder det, at der er dage, hvor jeg bliver nød til at lukke for buggies. Når vejrforholdene gør det muligt at klippe igen, så klipper vi alt det, vi kan.
Jeg vil helst vente så længe som muligt med at spille med oplæg som overhovedet muligt. Dette for ikke at cykle frem og tilbage mellem dage uden oplæg og dage med oplæg. Men er der for mange ”suckerer” derude, så må vi bide i det sure æble og spille med lejeforbedring.

Vi går mod koldere tider, og derfor kommer chancen for nattefrost og rim på greens om morgenen tættere på. Hvis I ser rimfrost på putting green, når I kommer om morgenen, så lad venligst være med at betræde græsset. Når det enkelte græsblad betrædes, får is- krystallerne effekt som små partisan søm, der punkterer cellerne i planten, og planten svækkes. I vil kunne se et stykke tid efter, at der er sorte fodaftryk på greens. Det er ikke helt så slemt for planterne på tee stederne og fariways, hvor græsset er længere, men på de kortklippede greens tager planterne skade.

Siden sidst har vi fået lavet et dræn på hul 3 således at, vi kommer af med det vandproblem, vi havde i det område sidste vinter. Der er desuden blevet spulet dræn i renden på hul 1, hul 9 og på hul 14 samt ved 17. green. Jorden vi gravede op fra drænet på hul 3, kørte vi over til det bagerste tee sted på hul 5 for at bygge siderne op. På den måde har vi fået et godt vinklet stykke at klippe græs på op til det forhøjede tee sted.
Vi har repareret vandingsanlæg bag 1. green, så vi er kommet af med den bløde plet, der altid var bag 2. tee sted. I vil kunne se flere steder på banen med jord og græsfrø. Dette er fra vedligehold af vandingsanlægget og under pletterne ligger der bokse, som huser ventiler og deslige til anlægget.

Efterårets komme betyder også, at vi skal til at have lavet de sidste arbejder på greens for at forberede dem til vinteren. Når vores arrangementer og klubmesterskaber er veloverståede sidst i september, skal vi have greens dybdeprikket og topdresset. Jeg prøver ydermere at få dem efter-sået, inden det bliver rigtigt koldt, men det kræver en tør dag, så jeg krydser fingre for, at der kommer en … eller to.